Udskriv

Brændenældebrød

Det er meganemt at lave! Det skal ikke æltes og tager ingen tid. Eneste minus er hævetiden. Til gengæld bliver det sindssygt lækkert og med en sprød og knasende skorpe!

Ingredienser

  • 1 gr gær ca på størrelse med en ært
  • 6 dl vand
  • 1 spsk salt
  • 25 gr brændenælder (eller andre urter) skåret i små stykker mængden kan man sagtens variere fra gang til gang
  • 100 gr grahamsmel eller andet groft mel
  • 50 gr solsikkekerner eller andre kerner
  • 600 gr hvedemel

Sådan gør du

  1. Opløs gæren i vandet.

  2. Bland de øvrige ingredienser i. Rør rundt med en ske til melet er vådt. Man behøver ikke ælte dejen.

  3. Lad det hæve i 12 timer. Lidt mere eller lidt mindre fungerer nu også...

  4. Hæld dejen ud på et meldækket bord og fold den i 3 led. Først den ene vej og så den anden.

  5. Læg den i et smurt fad og læg viskestykke over.

  6. Lad dejen hæve 2 timer mere.

  7. Varm ovnen op til 250 grader. Sæt en mellemstor gryde ind i ovnen, så den også bliver varm (det skal være en der kan tåle varmen og dermed ikke fx har plastikhåndtag).

  8. Vend dejen over i gryden, sæt låg på og sæt den ind i ovnen.

  9. Bag ved 250 grader i 30 min.

  10. Tag låget af gryden, skru ned på 230 grader og bag i yderligere 15 min.

  11. Lad brødet køle i minimum 20 min inden servering.

  12. Voila: Verdens næstbedste brød!