cykelture
Bæredygtig livsstil Bæredygtighed

Status: flere cykelture i april

I april har mit mål været at mindske vores korte ture i bil på under 2 km og erstatte bilen med cykler. De korte ture i bil forurener relativt meget, da motoren som regel er kold. Helt konkret var målet, at vi skulle aflevere børnene i skole, vuggestue og børnehave 2 ud af 5 dage hver uge. Jeg var umiddelbart optimistisk, men dog lidt bekymret for hvor meget modstand mod projektet Sigurd ville komme med.

cykelture

Status på udfordring om flere cykelture

Og hvordan er det så gået? Ja som nedenstående skema viser, så har vi i gennemsnit lige præcis nået målet. Hverken mere eller mindre.

cykelture

Forklaring

Uge 14:

Første uge. Mandag havde vi fri. Tirsdag og onsdag sneede det, og det var så uendeligt umotiverende at skulle lægge ud med cykelture i snevejr (det er aldrig svært at finde undskyldninger). Så blev vejret dejligt og min bekymring omkring Sigurds engagement var uberettiget. Han var totalt med på ideen, og vi cyklede i skole torsdag. Ingolf og Solvej var hjemme torsdag, og som om det var planlagt, så lærte Ingolf pludselig selv at cykle torsdag. Han har haft en stang bag på cyklen længe, vi øvede på gårdspladsen, og pludselig kunne han selv! Og hold nu op hvor ville han gerne cykle! Så det endte med, at han (MEGET stolt) cyklede på sin egen cykel til børnehave fredag.

Uge 15:

Det startede godt ud mandag, men så punkterede Sigurds cykel, og det fik vi ikke gjort noget ved før det blev weekend igen.

Uge 16:

Cykling mandag, tirsdag og onsdag og så blev Sigurds cykelhjelm væk. Suk!

Uge 17:

Vi fik købt en ny cykelhjelm tirsdag og cyklede så onsdag og torsdag inden st. bededag fredag.

Mål opfyldt men også kun lige. Hverdagens små uforudsete udfordringer indhentede os. Det har været dejligt, at alle medlemmer i husstanden tilsyneladende gerne vil cykle. Vi skulle bare lige sparkes igang. Det er hyggeligt at cykle med børnene ved siden af og bagpå, og jeg synes, vi har et andet samvær end i bilen. Det er da helt sikkert værd at tage med. Ingolf er blevet totalt god til at cykle i løbet af april, og alle cykelture på nær én har han taget på sin egen cykel. Et stort selvtillids-boost. Derudover har han gået ret meget op i at sætte krydserne på vores fine seddel – en af dem er endda blevet til en stjerne…

Så cykelturene fortsætter håber jeg – så tit som vi overhovedet kan få logistikken til at matche det.

Du kan følge Breddam18 på Instagram eller Bloglovin

You Might Also Like...

1 Comment

Leave a Reply