køkkenhave
Bæredygtighed Selvforsyning Udeliv

Anlæggelse af 3 køkkenhaver på 10 år – hvad har det lært os

Vi flyttede til Breddam 18 i slutningen af juli sidste år. De tidligere ejere har ikke haft køkkenhave, så det er vi ved at anlægge nu. Det er 3. køkkenhave på 10 år vi anlægger, så man kunne mene, at vi efterhånden må have en vis erfaring. Det har dog været nogle meget forskellige udgangspunkter vi har haft, og derfor synes jeg på nogle punkter det er svært at sammenligne. Men på den måde, har vi så også nu en stor blandet pose erfaringer med anlæggelse af en køkkenhave.

Køkkenhave 1:

I 2008 fik Kasper og jeg vores første stykke jord. Det var en nyttehave på ca 100 m2 ved Kløvermarken på Amager. Entusiasmen var stor og ambitionerne var enorme, og vi var bare Kasper og jeg. Ingen børn. Derfor var vi fra ca. marts til oktober i haven mange hverdage direkte efter arbejde, og nærmest lige til det blev mørkt, og hele dagen i de weekenddage vi ikke havde andre planer. Jorden havde været brugt som køkkenhave siden en gang i 1930’erne, da det blev udlagt til skolehaver.

Skvalderkål, kvikgræs og gyldenris

Før os havde haven været brugt af en gammel mand, der nogle år ikke havde haft overskud til at passe den, og derfor overtog vi en have fuld af skvalderkål, kvikgræs og gyldenris. Og fordi vi havde så relativt meget tid, gik vi helt vildt i detaljen. Kasper sad i maaaange timer – måske hundredevis – og sorterede jorden helt minutiøst for uønskede rødder. Der var en periode, han drømte om rødder hver nat. Og det var selvfølgeligt ikke en ulempe at få sorteret jorden så nøje. Det var dejligt at blive fuldstændigt fri for især kvikgræs, men sådan i bakspejlet kunne mindre måske have gjort det. Vi ville måske kunne have fjernet lidt ukrudt løbende og energien være lagt bedre et andet sted.

Massevis af frø

Vi købte frø i vildskab og lærte så, at vi ikke på nogen måde kunne bruge så mange frø. Vi gemte dem år efter år og forsøgte at bruge resterne, men spireevnen forringes meget – især når frøene opbevares over vinteren i et fugtigt skur. Da vi så året og årene efter såede de gamle frø, var der kun en lille procentdel der spirede, og inden vi opdagede det, var det for nogle frøs vedkommende for sent at så nogle nye rækker. I bakspejlet skulle vi måske have begrænset antallet af afgrøder lidt og købt lidt færre frø.

Begynderheld

Til gengæld havde vi vild succes med jordbær, hindbær, kartofler og løg. Det første år høstede vi så mange kartofler og løg, at vi var selvforsynende helt frem til næste sæson. Vi havde kartofler i flamingokasser og løg i kroge i loftet på vores loftsrum over lejligheden. Vi havde måske nok selv en ide om, at vi var verdensmestre. Senere manglende succeser har nok bidraget til en erkendelse af, at succesen måske også kunne skyldes begynderheld, Amagers milde klima, og alt det hestemøg der var blevet spredt ud i haven gennem 80 år.

køkkenhave

Køkkenhave 2:

I 2013 flyttede vi til Rødovre. Til en helt almindelig villahave. Fyldt med stedsegrønne buske og masser af græsplæne. Køkkenhaven blev anlagt, hvor der tidligere havde været græsplæne. Vi havde på det tidspunkt kun Sigurd, og med to voksne til ét barn var der relativt meget tid til at indfri de stadigt høje ambitioner. Hele køkkenhaven blev gravet efter principperne om reolgravning, hvor man graver i to spadestiks dybde og bytter om på overjord og underjord. Jeg ved faktisk ikke, om det havde nogen effekt. Jeg ved, at det tog lang tid. Jeg ved også, at vi bare fulgte den øvrige haves form, og at resultatet blev en helt skæv køkkenhave.  Det var ret så irriterende, når man gerne senere ville så flotte lige rækker.

Duer og dræbersnegle

En ny udfordring viste sig i Rødovre. Der var mange duer, og de åd nådesløst alle bønnespirer, når de små skud kiggede frem fra jorden. Efter et par år lærte vi at det hjalp, hvis vi forspirede alle bønner i drivhuset, og satte dem ud når de var blevet 5-7 cm – så gad duerne ikke spise dem. Dræbersnegle var også en udfordring, vi ikke havde haft i haven på Amager. Også her kunne det hjælpe med forspiring. Jeg synes, der var en tendens til, at sneglene ikke var lige så ondskabsfulde ved de lidt større planter, vi plantede ud, som ved de spæde skud sået direkte i køkkenhaven.

Køkkenhave 3:

Nu er vi så nået til køkkenhave nummer 3. Det sted vi synes var den aller bedste placering i haven, var selvfølgeligt lige der, hvor der var en kæmpe spireahæk, to store thujaer, to hyld, en rhododendron og en jasminbusk. Det ville jo være kedeligt at vælge den nemme løsning… Spireaerne er fældet, og grenene er brugt i et nyt kvashegn. Knoldene fra spireaerne er fjernet med en nyindkøbt drænspade, da frosten gik af jorden. Træerne har min far fældet. Stødene har han fjernet ved at grave så meget jord som muligt væk fra rødderne. Blotlægge dem for én ad gangen at hugge dem over med en økse og tilsidst fjerne hele stødet. Rhododendron og jasmin mangler vi stadig at grave op. Planen er at de skal fredes, og bliver flyttet til et andet sted i haven.

køkkenhave

Simpel gravning og hestemøg

Vi har nu tre dejlige børn, der piler rundt, og skal have skiftet ble og smurt madder, og gerne vil have, at vi er med på trampolinen, og helst skal have aftensmad kl 17.30, hvis ikke verden skal bryde sammen. Vi er gået i gang med at grave jorden i køkkenhaven. Og vi har erkendt, at vi kun kommer i mål til denne sæson, hvis der bliver skruet lidt ned for ambitionsniveauet i forhold til metodevalg. Så jorden bliver simpelthen bare vendt. Spadestik for spadestik. Græstørven nedad og videre til næste. Vi fjerner lige de aller største rødder, og hvis der er en hel klump skvalderkål, og ellers gør vi ikke mere. Når tørvene er vendt, kultiverer vi jorden. River den en enkelt gang og fjerner igen de største rødder, og så er det ellers i gang med at så og plante. Og mon ikke vi nok skal få et ok udbytte alligevel, selvom vi ikke har været så avancerede denne gang? Vi får helt sikkert et større udbytte, end hvis alternativet var, at vi ikke blev færdige og dermed ikke kunne så noget denne sæson. Og køkkenhaven er snorlige rektangulær. Sirligt målt op. Skæve rækker er bare for upraktisk, når man senere hurtigt skal fjerne ukrudt mellem rækkerne.

Jordbær, løg og hestemøg

Der er allerede plantet to lange rækker jordbær. Stiklinger fra mine forældres have. Og i morgen skal jeg sætte løg – og grave videre.

Vores nabo har to heste gående på vores marker. Det er lidt luksus at have god gødning så let tilgængeligt. Det er dog for sent nu for denne sæson. Man kan risikere, at de små kimplanter bliver svidet på grund af den høje næringskoncentration, og lugten kan tiltrække grøntsagsfluer. Omkring træer og buske kan vi lægge et tyndt lag, men køkkenhaven må vente til efteråret. Der får den hestemøg. Aller helst mellem rækkerne af en forudsået efterafgrøde.

Eventuelle udfordringer to come

Næste år kører det! Eller også kommer der nye udfordringer. Det er vores første køkkenhave som landfolk. Køkkenhaven grænser op til en mark. Vi har et par gange set en hare og Ingolf har set rådyr – vi andre har kun set spor efter dem. Og vi har endnu til gode at lære, hvad det vil sige, at have så fine naboer. Mon de spiser det hele? Er vi nødt til at hegne hele herligheden inde? Det vil tiden vise. Jeg giver dog gerne et par salathoveder, hvis jeg kan få lov at se rådyr i min egen have…

køkkenhave

Hvad har det lært os at anlægge 3 forskellige køkkenhaver

  • Ved anlæggelse og dyrkning af en køkkenhave lærer man virkeligt meget om botanik. Om hvordan rødderne på fx skvalderkål og kvikgræs ser ud. Man lærer også, at det ikke er en fed ide at frede snerler i køkkenhaven (som jeg gjorde i køkkenhave 1), selvom de har nogle smukke blomster. De kvæler alt andet. Ud med dem – smuk blomst eller ej.
  • Brug nye frø når du sår. Er du i tvivl, så test spireevnen inden du sår. Det er spild af arbejde at så gamle frø.
  • Vil du have mange afgrøder, og kan du derfor ikke bruge en hel pose frø – så del med din nabo eller din ven eller hende foran dig i køen i Netto.
  • Brug noget energi i slutningen af sæsonen på at samle frø til næste sæson. Der er en kæmpe tilfredsstillelse ved selvforsyning – også mht til frø – og det gør hele eventyret væsentligt billigere.
  • Spred hestemøg i haven hvert år.
  • Det er godt at fjerne alt ukrudt, men det er også helt ok bare at fjerne det meste. Det kan sagtens give et højt udbytte alligevel.
  • Lad være at lade dig slå ud af en forventning om, at det er svært at dyrke grøntsager mv selv. Sæt ambitionsniveau efter tid og energi. Det behøver ikke være svært. Overhovedet. Med en bar plet jord og lidt vand er mange frø og planter lykkelige.
  • Og vigtigst: Det er fuldstændigt forrygende for både store og små at så et frø for derefter at se det spire og senere høste. Man får en kæmpe respekt for naturen, og det er ren sjælepleje at gå med måsen i vejret og pille i jorden.

Sustain Daily udfordrer denne måned til at få jord under neglene. Og det kan man bestemt få i en køkkenhave. Eller jord under sålerne – man kan jo bare tage havehandsker på. Men at have en køkkenhave (om det er i miniformat på altanen, i et højbed i gården, i en større version i haven, eller hvor man nu har det) det er SÅ anbefalelsesværdigt!

Follow on Bloglovin

You Might Also Like...

No Comments

    Leave a Reply