Bæredygtig livsstil Bæredygtighed Familieliv

Bæredygtig livsstil – hvad betyder det for os?

Hvis jeg skal beskrive, hvad begrebet bæredygtig livsstil betyder for os som familie, så er der ikke nogen hurtig forklaring. For i mit hoved dækker det bredt, i forhold til den måde vi har skruet vores hverdag sammen på.

Som forbrugere, har vi fokus på bæredygtighed i den forstand, at vi overvejer de miljømæssige konsekvenser, af de handlinger vi foretager os og agerer ud fra dette. Men som forældre og som familie har vi fokus på bæredygtighed i den forstand, at vi prøver at skabe et liv, der er bæredygtigt, dvs. holdbart i længden, for os alle fem. En hverdag hvor vi har tid til hinanden, tid til at gøre det vi godt kan lide, uden at nogle af os klapper sammen af travlhed. Jeg prøver lige at uddybe nedenfor:

Bæredygtig livsstil – ud fra de miljømæssige konsekvenser

Som jeg har beskrevet i et tidligere indlæg, så prøver vi med små skridt hele tiden at bevæge os mod en mere og mere bæredygtig livsstil, i forhold til de miljømæssige konsekvenser vores handlinger har:

Svanemærkede produkter

Vi køber svanemærkede produkter, så vidt det overhovedet er muligt. På den måde sikrer vi os, at de produkter vi køber, er blandt de mindst miljøbelastende i varegruppen. Og så slipper vi også for hormonforstyrrende stoffer og andre problematiske kemikalier. Og hvem gider i øvrigt også smøre sig selv ind i det?

Genbrug

Hvis der er noget, vi mangler, prøver vi næsten altid på fx Den Blå Avis eller Reshopper, om vi kan købe, det vi mangler, brugt. Det er bæredygtigt på to måder: Vi undgår den forurening, det ville medføre, at producere varen på ny, og det er billigere og dermed mere bæredygtigt for vores økonomi.

Undgå madspild

Vi prøver så vidt muligt at undgå madspild. Vi laver madplan hver uge, og vi prøver kun at handle én gang hver uge (det holder ikke altid). Med en madplan kan vi sammensætte en menu for ugen, så det er lettere at handle ind og sikre, at vi får brugt alt det, vi handler. Vi undgår helt sikkert også nogle impulskøb ved ikke at handle så ofte. Vi gemmer rester og spiser dem fx til frokost, fryser dem eller genbruger dem i nye retter. Vi ser på holdbarhedsdato på varerne, men lader os ikke diktere af dem, og stoler i stedet i højere grad på vores øjne, smags- og lugtesans inden vi smider noget ud. At undgå madspild er også bæredygtigt både for miljøet og vores økonomi.

Høns

Vi har høns. Og det er bæredygtigt i sammenhæng med ovenstående. For hønsenes foder består delvist af grøntsagsskræller, og andre rester vi ikke selv kan bruge – dvs madvarer, der ellers ville være smidt ud. Til gengæld sørger de for, at vi altid har æg nok og god gødning til haven.

Undgå tøjspild

Vi prøver at undgå tøjspild. Dette skal forstås på den måde, at vi køber genbrug – især til børnene. Det tøj eller andre tekstiler vi ikke kan bruge mere, prøver jeg så vidt muligt at sy om til nye ting. Gamle duge bliver fx til sengetøj, aflagte sweatshirts bliver til hættetrøjer, lagener bliver til bomuldsklude osv. På den måde undgår vi den forurening, det medfører at producere nye tekstiler, og vi undgår den forurening som forbrændingen medfører, hvis vi havde smidt det aflagte ud.

Upcycling

Og ud over tekstiler genanvender og upcycler vi alt muligt andet. Kasper har fx bygget redekasser til hønsene, af kasserede brædder han har fundet i en container. Han har også bygget en bænk til børnene til opbevaring af legetøj af en kasseret reol. Ved at holde produkter i kredsløb gennem upcycling, sparer vi miljøbelastningen ved nyproduktion og forbrænding af affaldet, og det er ligeledes bedre for vores økonomi herhjemme.

Affaldssortering

Vi sorterer vores affald. Indrømmet – alt efter hvor vi har boet, har sorterings-iveren varieret lidt. Da vi boede på 4. sal i København sorterede vi vores affald. Noget kunne vi komme af med i containere i gården, og andet skulle vi selv cykle på genbrugspladsen med, og vi havde dårligt plads til at opbevare det. Besværet kunne godt bremse motivationen nogle gange. Nu har vi pladsen til at have nogle store plastikkasser stående i garagen til vores sortering – og så kan vi køre på genbrugspladsen en gang imellem. At det er lettere nu, medvirker selvfølgeligt til, at vi får det gjort. Vi har følgende sorteringer: madaffald til hønsene, madaffald til kompost, pap, plast, papir, metal, glas og restaffald.

Grøn energi

Og så er vi så heldige, at vi er flyttet ind på en gård, hvor vi både har en husstandsvindmølle, jordvarmeanlæg og solvarme. Vindmøllen laver en masse strøm. En del af den strøm driver vores jordvarmeanlæg, der varmer huset op. Solvarmeanlægget giver os varmt vand (når solen skinner). Alt dette betyder, at vores energiforbrug er meget lavt i forhold til, at vi er en familie på fem. Det er godt for miljøet og for vores pengepung.

Selvforsyning

Vi har en køkkenhave, bærbuske og frugttræer (vi vil gerne have mange flere). Her dyrker vi grøntsager, frugt og bær – selvfølgelig uden sprøjtemidler. Hjemmedyrket frugt og grønt smager fantastisk, og det skal ikke transporteres over store afstande til vores køkken. Derudover er der en stor tilfredsstillelse for både voksne og børn, ved at så et frø, se det spire, passe planten for tilsidst at høste. Nå ja – og lykkes det – så er det jo også billigere end at skulle købe varerne i lignende kvalitet.

Økologi

Og ved at gøre alt det ovenfor beskrevne, så har vi flere penge til købe fx økologiske madvarer. Godt for miljøet og os! Og så prøver vi altid at have poser/net med, når vi handler, så vi undgår at skulle købe plastikposer.

Andet?

Og så er der selvfølgeligt 100 andre ting, vi kunne gøre. Der er noget af det, vi gør, som ikke er muligt, når man fx bor i lejlighed. Der er bare dårligt plads til en vindmølle i en lejlighed. Og så er der noget, der er sværere for os nu, end hvis vi stadig boede i København. Vi kører fx meget mere i bil nu, hvor vi før tog cyklen til alt. Sådan er det. Man må sætte ind hvor det synes overskueligt og giver mening, uden at man knækker nakken…

Bæredygtig livsstil

Et bæredygtigt familieliv – hvordan hænger det sammen?

Vi har jo tre dejlige børn, og vores vigtigste mission er, at de skal have det godt. Vi vil gerne have mulighed for at være der, når de har brug for os. Ja vi vil bare gerne være så meget sammen med dem som muligt. Hver familie har sin måde at gøre tingene på. Og i refleksionen over hvordan man skruer en hverdag sammen, der er bæredygtig og holdbar for alle familiemedlemmer, vil alle familier nok komme frem til forskellige løsninger.

Lavt forbrug

Vi har ikke et ret højt forbrug blandt andet på grund af ovenstående tiltag. Vi er ret gode til at opsøge de gratis eller ikke så dyre fornøjelser. De fleste biblioteker har fx alle mulige arrangementer for børn og familier, og det er som regel gratis. Og sådan en helt almindelig hverdag er der også virkeligt hyggeligt at komme på biblioteket og lege i børneafdelingen.

Kun én af os har fuldtidsarbejde

Vi har skruet vores liv sammen sådan, at Kasper hiver den primære indkomst hjem. Og fordi vi generelt har skåret vores forbrug ret meget ned, har vi ikke brug for en ret høj indkomst fra mig. Jeg sagde mit 30 timers arbejde op efter endt barsel med Solvej. Dels fordi vi ikke kunne bære at sende Solvej i institution, da hun var 1 år, dels fordi det gav hele familien ro, at jeg var hjemme til at klare de praktiske basis-ting, og dels fordi der var et virkeligt dårligt arbejdsmiljø på mit arbejde. Da Solvej så blev 2 år startede hun i vuggestue. Ingolf er i børnehave, og vi er så heldige, at der er deltidspladser, her hvor vi bor. Jeg arbejder i formiddagstimerne, hvor de er afsted, og kan så hente dem igen tidligt. Deltidspladserne er noget billigere, og vi har nogle ret så hyggelige eftermiddage. Det hele foregår bare lidt langsommere, end hvis vi var to med fuldtidsarbejde. Og det gavner os alle fem.

Nogle negative konsekvenser?

Og er der ikke nogen bagside af medaljen? Tjo – jeg plejer jo ikke ligefrem min karriere lige for tiden. Det ville kræve mit fravær herhjemme mange flere timer. Det ville ikke være holdbart for alle – det er jeg godt klar over. Men jeg nægter at sidde om 40 år og ærgre mig over, at jeg ikke var nok sammen med børnene, mens de var små. Og så går jeg nok bare ikke så højt op i min karriere. Det gør mig i hvert fald ikke noget at vente 10 eller 15 år med at realisere en eller anden karrieredrøm. Og det lidt langsommere tempo giver mulighed for at jeg udvikler mig på andre måder. Jeg har fx tid til at formidle om bæredygtighed herinde og til at få afløb for min trang til at være kreativ.

Vores valg betyder også, at der er noget vi ikke har råd til, som ellers ville være muligt, hvis jeg arbejdede fuldtid. Vi har fx ikke råd til at tage på ferie til Østen hvert år – men hey – alle de flyveture kan man efterhånden alligevel ikke forsvare rent miljømæssigt mere…

Altid?

Nå ja, og så bliver det jo altid sådan lidt firkantet, når det beskrives her. Vi har nogle principper, og dem følger vi tit, og nogle gange gør vi ikke. Nogle gange af dovenskab. Nogle gange af ubetænksomhed. Nogle gange fordi vi bare har lyst til noget andet, end hvad der lige er bæredygtigt mest rigtigt. Sådan er det, og sådan bliver det nok ved med at være. Jeg tror ikke på, det er bæredygtigt at være fanatiker. Men vi prøver hele tiden at blive klogere og lære nyt. Vi bevæger os samlet set i en retning hen mod det bæredygtige. Nogle gange i store skridt, nogle gange i små, nogle gange lidt baglæns men samlet set fremad…

Follow on Bloglovin

You Might Also Like...

No Comments

    Leave a Reply