By vs. land Udeliv

Knive, ild og andet ufarligt…

Weekenden har stået på bål, snitteri og leg i skoven. Vi har nærmest været uafbrudt nede i vores egen lille skov. Og har vi et sekund været i tvivl om hvorvidt vi skulle fra by til land, er den tvivl blevet gjort fuldstændigt til skamme de sidste par dage…

Indvielse af vores skov

I den nordlige del af vores ejendom ligger en gammel tørvemose, der i mange år har ligget urørt hen. Den var fuldstændigt groet til, da vi overtog ejendommen i sommer. Vi har gået lidt ture dernede, men det var først i weekenden, at vi for alvor har lært den at kende. Kasper har haft gang i sin nye motorsav og har fjernet døde og rådne træer. Han har ryddet betydeligt ud, så der nu er rart at være.

Flere steder står der stadig blankt vand. En af vores naboer har fortalt, at man under 2. verdenskrig gravede tørv i mosen. Størstedelen af området ligger dog lidt højere. Her er tørt, og der er rigeligt plads til leg. Kasper og jeg har fået fjernet grene, og det træ han har savet, og vi har lavet en bålplads – en cirkel af sten vi har fundet rundt om i skoven og træstubbe til at sidde på. Og skoven er på de par dage gået fra at være lidt ufremkommelig og uoverskuelig til nu at være virkelig dejlig og hyggelig.

Børn, dolk og bål

Vi har tændt bål begge dage, og drengene får lov til ret meget. Bare det ikke er farligt. Vi har talt meget med dem om, hvad vi synes er farligt.  Og så får de lov til selv at sidde ved bålet og stikke i det med pinde, finde tørre pinde og smide på osv. (vi er i nærheden – bare rolig:). Og de er seriøst underholdt i timevis.

Derudover så sidder de og snitter. Til sin 6-års fødselsdag fik Sigurd en dolk af min bror, der er en dygtig knivmager. Han bruger den ofte og er aldrig kommet til skade. Ikke en eneste gang, har han snittet sig selv. Og jeg tror, det er ligesom med bålet. Han forstår, at det potentielt er lidt farligt (hvilket jeg tror også er med til at gøre det fedt i hans øjne), han ved at han kun får lov, hvis han ikke er til fare for sig selv eller andre og behandler det med respekt, og han påtager sig ansvaret så flot.

Ingolf er nu 4,5 år og i denne weekend havde han sin debut med dolk. Han lånte Kaspers dolk og det gik rigtigt fint med at snitte. Han er endnu så lille, at vi sidder ved siden af ham og hjælper lidt til, men han kan faktisk sagtens håndtere den. Solvej på 2 venter lidt endnu med selv at sidde med en dolk. Hun snittede lidt ved at holde udenpå min hånd, der holdt kniven.

børn, dolk og bål

Og pølser over bål smager bare helt vidunderligt, når man først har snittet en pølsepind, og derefter selv har ristet pølsen…

børn, dolk og bål

By vs. land

Vi gjorde os selvfølgeligt virkeligt mange overvejelser, inden vi tog springet fra Storkøbenhavn til landet. Overvejelser om alt muligt – større afstand til arbejde, børnenes venner, vores venner, afstand til alle storbyens muligheder og tilbud. Men noget af det der talte for skiftet var nærheden til naturen lige uden for døren. Og sådan en weekend hvor vi alle fem har været sammen på så positiv en måde, hvor børnene er blevet møgbeskidte, hvor alle lugter af røg, hvor vi har leget aber og konger i skoven, hvor alle har fået rørt sig en masse, hvor vi voksne samtidig har fået lavet meget af alt det vi gerne vi nå. Og hvor det alt sammen er lige uden for døren (så det samtidig også er nemt lige at gå ind og skifte ble, hente barnevognen og putte Solvej:) – så er følelsen af at have truffet det rigtige valg bare så stærk, at tvivlen synes helt fjollet. Fedt!

Follow on Bloglovin

You Might Also Like...

No Comments

    Leave a Reply