Bæredygtighed Børn Stop tøjspild Upcycling

Upcycling – Fra kasseret nederdel til ny kjole

Upcycling - fra nederdel til børnekjole

Så var der igen nogle gamle klude der fik nyt liv. Denne gang upcycling af en kasseret nederdel til en ny kjole…

I sommer skulle Kaspers forældres naboer flytte. Det er efterhånden rygtes at jeg syr, så meget som jeg nu har tid til, og helst bruger kasserede tekstiler, så naboerne havde samlet to store sække sammen til mig. Det er ikke alt jeg kan bruge, men der var nogle rigtigt fine ting imellem. Og denne weekend kom turen så til denne sorte nederdel med slange-look. Den er nu blevet til en slange-kjole til Solvej str. 86. Med lommer. Hun er lige den alder nu, hvor det med lommer er meget vigtigt. Tror den bliver en kalendergave til hende nu december nærmer sig…

Og der var ikke meget tilbage af nederdelen da kjolen var færdig. Lidt små rester stof og elastikken fra taljen som jeg har gemt til et andet projekt en anden gang.

Upcycling - fra nederdel til børnekjole

Og det der med at få så få rester som muligt der skal smides ud, er en del af sporten for mig også. Tekstilproduktion er meget energitung.  Tekstiler er væsentligt mere miljøbelastende at fremstille end fx plastprodukter. På den møde er miljøgevinsten ved at genanvende tekstiler også virkeligt stor. Når tekstiler kommer på forbrænding med energiudnyttelse er der netop i energiudnyttelsen en lille miljøgevinst (sammenlignet med lossepladsen) men ved at genanvende tekstilerne gennem fx upcycling til nye produkter, er gevinsten rent miljømæssigt mange gange større. Læs mere her i denne ret spændende rapport.

Follow on Bloglovin

You Might Also Like...

No Comments

    Leave a Reply