Bæredygtighed stop madspild

Klatkager – Stop madspild

Klatkager - stop spild af mad

Klatkager. Trods det ikke så eksotiske og lækre navn en nem og ret lækker eftermiddagssnack.  Eller måske tilbehør i madpakken. Og havregrødsresten fra morgenmaden bliver brugt – mindre spild af mad…

Jeg har det bedst med IKKE at smide mad ud. Sådan rent miljømæssigt er det selvfølgeligt noget skidt at smide mad ud.  Men der er også en helt særlig tilfredsstillelse ved at sørge for at omdanne madresterne til noget nyt og lækkert. Og så er det selvfølgeligt også en fordel for madbudgettet så vidt muligt at undgå madspild.

Hold nu op jeg har bagt mange klatkager gennem især de sidste 7 år. Sådan en af de der serveringer hvor ungerne føler de får noget rigtigt lækkert uden at der behøver at være en masse sukker i. Derfor går det også fint som tilbehør i deres madpakker, uden at vi får en sukkerpolitik på nakken…

Jeg må indrømme, at jeg aldrig bruger en opskrift eller måler noget som helst, når jeg laver dem. Det kommer sig ikke så nøje bare der er lidt æg og noget mel til at få dem til at hænge sammen, så går det fint. For formidlingens skyld her på siden, har jeg dog målt op denne gang. Når man så har prøvet det nogle gange og kender dejens konsistens, er jeg sikker på, at de fleste vil kunne improvisere over klatkagetemaet ud fra hvilken rest man nu har, og hvor meget man har af den.

Denne opskrift tager udgangspunkt i en rest havregrød men basis i dejen kunne lige så godt være en anden slags grød, fx risengrød, eller kogte ris, kartoffelmos osv. Man kan også variere og tilføje fx en most banan, noget vaniljesukker, lidt peanutbutter eller hvad ved jeg…

Men her kommer opskriften på:

Klatkager af havregrød:

(Giver ca 20 klatkager)

ca. 1,5 dl havregrød

1 æg

2 dl. mel

1,5 dl mælk

en anelse salt

smør til stegning

 

Fremgangsmåde:

Rør alle ingredienser sammen. Sørg for at få rørt alle eventuelle klumper af grød rørt ud så du har en jævn dej. Steg dem i lidt smør på en pande. Jeg synes at mængden af dej der kan være på en spiseske, passer meget godt i den størrelse klatkager jeg kan lide. Og vupti: ca. 20 lækre klatkager på under 10 min.

Klatkager - stop spild af mad  Klatkager - stop spild af mad  Klatkager - stop spild af mad

Klatkager - stop spild af mad

Follow on Bloglovin

You Might Also Like...

No Comments

    Leave a Reply